Efter Buddha’s delight, havde jeg virkeligt lyst til noget som ikke var lavet af dåse eller var udblødet. Noget enkelt, men som havde smag. Det her er min udvidede udgave af en thaigrøntsager simret i kokosnøddemælk.
- 1 ½ dl kokosmælk
- 3 koppefuld friske grøntsager (f.eks. spinat, bønner, broccoli, blomkål, peberfrugt, gulerødder, glaskål. Kun fantasien sætter grænser)
- tommmelfinger stort stykke ingefær (eller endnu bedre, galangal)
- 2 fed hvidløg
- 2-3 (eller efter smag, de er stærke) friske små røde chilier (rawit, thai-chili eller birds eye chili)
- 1/3 tsk salt
- evt. 1-2 koriander rødder
Alle grøntsagerne skæres i mundrette bider. Varm kokosmælken i en wok el. lignende. Grøntsager som skal koges i længere tid (bønner, broccoli, blomkål) lægges i mælken, og simrer ved relativt svag varme. Imens støder man ingefær eller galangal med hvidløg, chili, korianderrod og salt til en grov pasta i en morter. Når grøntsagerne er næsten kogte, tilsættes grøntsagerne, som kun skal have kort tid. Når det er næsten helt færdigt, tilsætter man krydderpastaen. Man kan evt. drysse med nogle korianderblade.
