Godmorgen, og Hello World
Dette er et forsøg på en blog som først og fremmest handler om opskrifter og overvejelser om det at være vegetar og at leve med så lidt skadevolden som man nu kan holde ud . Men naturligvis indgår jeg i langt flere kontekster end netop denne, og det kommer også til at blive reflekteret i bloggen her. Personligt bryder jeg mig ikke specielt meget om alt-muligt-blogge, så fokus bliver det at leve med hensyn til både mennesker, dyr og planeten generelt.
Jeg har først for meget nyligt valgt at blive vegetar, og det er et valg jeg har foretaget af etiske årsager. Jeg er generelt ret overbevist om at det er (med måde, naturligvis) ret sundt at spise kød, især kød som ikke er probet fuld af mærkelige hormoner og antibiotika. Jeg er ret overbevist om at mennesket har levet af kød i meget lang tid, og at vores anatomi er tilpasset kødspisning (vi har både nogle få skarpe tænder, og et mellemlangt fordøjelsessystem, hvilket er typisk for en “omnivor”, en alle-spiser). Jeg synes også kød er super lækkert (smagsmæssigt), og jeg kommer helt sikkert til at savne det. Jeg synes overhovedet ikke “køderstatning” er særligt appetitvækkende, eller på nogen måde det samme. Grunden til at jeg alligevel nu kalder mig selv vegetar, og vælger den livsstil, er fordi jeg ikke længere synes jeg kan stå inde for ideen om at mennesker er så meget forskellige for andre (sociale) dyr, at vi kan tillade os at producere dem som kød til os. For mig at se er der noget helt fundamentalt galt med de store kødfabrikker som er opstået i moderne tid, men også med hele ideen om at vi har ret til andre dyrs kroppe til vores madbehov. En kos, en gris, en kyllings ret til liv og til at få så meget ud af dens oplevelser og relationer som den nu kan, mener jeg, bør respekteres. Jeg har svært ved at se forskellen på lidelsen hos en gris og hos mennesker i det sociale stadie (børn). Jeg har ikke lyst til at spise min nevø eller niece, også selvom de sikkert smager godt og ville være sunde for mig, ej heller hvis de var blevet født ekstra med henblik på at blive spist af mig. Reelt set er der ikke den helt vildt store forskel hverken i deres intellektuelle formåen, eller i deres måde at forholde sig socialt til omverdenen, f.eks. i forhold til en gris. Der er mange dilemmaer alligevel, ved det at være vegetar. Det er nu engang sådan at der er et vist hierarki i dyreverdenen, og løver spiser nu engang ikke tofu, og de ville synes det var mega ufedt hvis man prøvede at vende dem fra gazeller til linser med brød. Jeg synes ikke løver eller kødspisere for den sags skyld, er onde. Men jeg er nu engang et menneske. Jeg mener jeg bliver nød til at have nogle mere universelle standarder for min adfærd og handlinger, end at det var lækkert, eller “naturligt”. Vi er som art (mener jeg) overhovedet ikke naturlige. Det er faktisk naturligt for os at være kulturlige. Alt hvad vi gør og føler, alt hvad vi omgiver os med, og den måde vi definere os selv på er defineret og medieret gennem en kultur. Noget så basalt som vores opfattelse og nydelse af mad, er noget som medieres kulturelt. Hvis vi fandt ud at den lækre sandwich vi spiste var lavet af kvaste kakkelakker og rottekød (eller vores nevø!), ville vi sikkert ikke længere definere den som lækker (med mindre vi kom fra en kultur hvor kvaste kakkelakker, nevøer og rotter er lækre). Bundet, som vi er til denne måde at være knyttet til vores verden, så er det dog muligt at have standarder, om end kulturelt bundne, så dog sammenhængende, empatiske og hensynsfulde regler, eller om man vil et sammenhændende etisk livssyn.
Ok, det blev en længere smøre. Kommentare er altid velkomne.
