fire Butterdejsbud


Langt væk fra Danmark, blev jeg pludseligt klar over, at min mand og jeg er eneste kulturbærere i en meget amerikansk virkelighed! Fastelavn, fx er ikke noget man fejrer her, så vi besluttede at vedligeholde de gamle dyremishandlings og frugtbarhedsriter. Og altså, hvad er kernen ved fastelavn? Nemlig, rigtig dejligt sveske og flødeskumsfyldte wienerbrøds fastelavnsboller!
Efter fem (jeps, fem!) forsøg med at lave wienerbrød (hvor det første faktisk lykkedes, men som vi kom til at spise det hele af), blev det endeligt til rigtigt wienerbrød. I min frustration og besættelse har jeg fået læst en hel masse om butterdej. Den bedste opskrift fandt jeg på anarkistens ægte kogebog
. Det er en super opskrift, der er bare nogle ekstra ting, nogle grundlæggende bud, som jeg tror gør hele forskellen på slasket smørgrædende fiasko- wienerbrød, og lækkert, lufigt, perfekt wienerbrød.

  1. blød, blød dej, som der ikke bliver rørt for meget ved
  2. koldt smør, som der er blevet arbejdet med (har ikke nogen Kenwood, så er nød til at bruge muller). Jeg bankede det fladt mellem bagepapir, og så foldede jeg og bankede, foldede og bankede jeg det med en kagerulle, til det var til at arbejde med
  3. bruge det bearbejdede smør med det samme, og folde dejen to gange (til 3 og så 9 lag).
  4. huske formlen l = (f + 1)n
    hvor l er antallet af lag, f er antallet af foldninger,og n er det antal gange dejen er blevet foldet :) Eller man kan sige, at hvis man bruger Anarkistens opskrift, så er fortripler man antallet af lag hver gang man folder. Derfor er en foldning 3 lag, to foldninger 9 lag, tre foldninger 27, fire foldninger 81, fem foldninger 243. Både fire og fem foldninger blev godt wienerbrød, men mere end det tror jeg bliver for tyndt..
  5. Tjah, og så er det bare at fylde bolderne med flødeskum og sveskemos og så en god klat glasur.. mums

    Advertisements
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: