Archive for the ‘ Græsk ’ Category

Græskagtig salat

Ja, det er et elendigt billede.. og det skyldes dovenskab, da det faktisk er muligt at tage fede billeder i dagslys, hvis bare man tager tallerkenen hen i vinduet. Men altså, det glippede denne gang. Salaten er ret klassisk på nogle områder, men jeg besluttede mig for at gøre den mere café-agtig, ved at tilføje små stykker vandmelon. Jeg synes feta og vandmelon er en genial kombination, mynte oveni, og så køre det bare. Men som hovedret vil jeg også gerne have noget syrligt, noget mere salatagtigt.. Så det blev lidt specielt. Jeg synes det fungede

  • to gode håndfulde salat
  • 2-3 solmodne tomater
  • et stort stykke vandmelon
  • en halv pakke god øko-feta af ged
  • et lille bundt mynte
  • 1 lille fed hvidløg
  • saft af en citron
  • 1 spsk olivenolie
  • salt og peber

Vask salaten til den er fuldstændig sandfri. Hak den i strimler, eller riv den i rustikke stykker. Skær tomaten i både, og vandmelonen i relativt små stykker. Gnub fetaen i stykker over salaten, og bland det hele.  Bland dressingen ved at smage citronsaft til med olivenolie, salt peber, mynte og hvidløg.   Pisk som en gal med en gaffel og hæld det over salaten. Vend det hele, og spis det med det samme.