Archive for the ‘ Thai ’ Category

Thai “salat” med glasnudler

Det her er en af vores yndlingsopskrifter. Salat er sprød og lækker, alle grøntsagerne kan smages individuelt, men samtidig er dressingen lækker og skarp. Nudlerne gør det til et rigtigt måltid.Man kan bruge mange forskellige grøntsager, og flere typer passer end man umiddelbart skulle tro. Opskriften er til to personer

Temmeligt meget grønt f.eks

  • tre gulerødder, skrællet og skåret i trekanter
  • 1 rød peberfrugt, skåret i stave
  • 6 tomater i tynde både
  • 1 agurk, udskrabede kerner, og skåret i stave
  • 1 rødløg, eller andet mildt løg
  • 1 mellemstor pakke glasnudler
  • Peanuts eller cashewnødder

Dressing

  • 4-5 koranderrødder, gerne med stilk og blad også, grundigt vasket
  • 1 fed hvidløg
  • tommelfingerstort stykke ingefær
  • saft af to citroner
  • saft af en lime
  • 1 tsk sukker, eller en lille håndfuld steviablade
  • 2-3 rawit chilier (eller andre stærke røde chilier)
  • 2-3 spsk soya

Hæld kogende vand over glasnudlerne, og lad dem stå nogle få minuter. Når der stadig er en smule bid i dem, skyld dem i koldt vand, og lad dem dryppe af. Blend alle dressing ingredienser sammen, og blend dem (man kan fjerne frøene fra chilierne, hvis man ikke kan lide det alt for hot). Skær løget i tynde både, bland det hele med dressingen, hak evt. peanutsene groft, og drys dem over salaten. Skal spises inden for et par timer, ellers bliver nudlerne helt bløde, og grøntsagerne kedelige

Thasalat

Reklamer

Frisk grønt i kokosmælk

Efter Buddha’s delight, havde jeg virkeligt lyst til noget som ikke var lavet af dåse eller var udblødet. Noget enkelt, men som havde smag. Det her er min udvidede udgave af en thaigrøntsager simret i kokosnøddemælk.

  • 1 ½ dl kokosmælk
  • 3 koppefuld friske grøntsager (f.eks. spinat, bønner, broccoli, blomkål, peberfrugt, gulerødder, glaskål. Kun fantasien sætter grænser)
  • tommmelfinger stort stykke ingefær (eller endnu bedre, galangal)
  • 2 fed hvidløg
  • 2-3 (eller efter smag, de er stærke) friske små røde chilier (rawit, thai-chili eller birds eye chili)
  • 1/3 tsk salt
  • evt. 1-2 koriander rødder

Alle grøntsagerne skæres i mundrette bider. Varm kokosmælken i en wok el. lignende. Grøntsager som skal koges i længere tid (bønner, broccoli, blomkål) lægges i mælken, og simrer ved relativt svag varme. Imens støder man ingefær eller galangal med hvidløg, chili, korianderrod og salt til en grov pasta i en morter. Når grøntsagerne er næsten kogte, tilsættes grøntsagerne, som kun skal have kort tid. Når det er næsten helt færdigt, tilsætter man krydderpastaen. Man kan evt. drysse med nogle korianderblade.