Archive for the ‘ Vietnamesisk ’ Category

Rispapirsruller med dejlig dyp

Egentlig er rispapirsruller en urteting. Holy basil, eller måske endda vietnamesisk basilikum, koriander og mynte med lidt grønt og nogle bønnenudler. Men om vinteren skal man jo også have ens fix, så her er en Billie (nu to et halvt) godkendt udgave

Dyp 1, ikke helt nuoc cham (stærk, og ikke børnevenlig)

2 spsk hakket koriander
1 knust fed hvidløg
Samme mængde ingefær, også knust
3 spsk soya eller vegetarisk fiskesovs
Saft af en limefrugt (måske lidt mere)
Frisk chili i vilde mængder, eller som du lyster. Helst rød. Kan erstattes med chilipulver
2 tsk sukker

Bland alle ingredinser, smag til

Dyp 2, hoisin

Hoisin sovs
Hakkede peanuts ovenpå

Bare i en skål.. Bedre end man tror

Rullerne:
Rispapir
Glasnudler, omkring to små bundter
To gulerødder revet eller i matchsticks
Svampe grofthakket, tørstegt til de dufter skønt og får lidt farve
Agurk i tynde både cirka en halv
Sukkerærter, en håndfuld
Koriander, hakket (urten, ikke frøet) cirka to spsk
En spsk riseddikke
En spsk sukker
Lidt salt

Kog vand, og lad nudlerne ligge i det varme vand i ti min, eller til de er færdige
Bland eddike, sukker og salt i en lille skål, smag til, til balancen er behagelig
Bland nudler, gulerod, koriander og svampe i en skål, hæld riseddikeblandingen over, smag til.
Stil en skål varmt (ikke kogende) vand på bordet, lig et rent viskestykke på bordet, og to tallerkner.
Tag et stykke rispapir, lig det i det varme vand omkring et minut. Lad det dryppe af på viskestykket, og så overfør det til tallerkenen. Det tager lidt øvelse. Lig cirka en spsk. Fyld i nederste halvdel, fold den nederste del over fyldet, fold så siderne ind over, og rul resten af papiret sammen i en stram rulle. Fortsæt med resten, dyp og nyd

20121127-100427.jpg