Stegt polenta og squash i dej

Nogle dage har man bare lyst til mad, som ikke smager af alt for meget.. eller også har man børn, som tit er meget følsomme over for heftigt smagende mad. I hvert fald fik jeg pludseligt lyst til polenta, efter ikke at have skænket det en tanke siden min eks-svigermor introducerede mig for det i Milano. Det er lidt kedeligt, og det er altså en kendsgerning. Jeg synes det smager lidt i retning af havregrød.. men altså, meget mildt. Ok, efter overhovedet ikke at have solgt produktet på nogen positiv måde, så er hermed opskriften.

Stegte polentastænger

  • 1 dl Quick cook polenta (kan fx fås i Irma) tilberedt efter opskrift på pakken
  • Olivenolie
  • Salt

Oliventapanade (kan blandes i polentaen efter den er lavet)

  • 1 lille glas oliven
  • persille
  • citronsaft

Squash i dej

  • 5 spsk mel
  • 1 nip bagepulver
  • vand, danskvand eller øl til melet har konsistens som tyk fløde
  • salt
  • peber
  • en squash revet eller i tændstikker

Lav polentaen (quick cook, for guds skyld, “rigtig” polenta tager ekstremt lang tid under konstant omrøring), lad den køle af i et flat ovnfast fad af glas eller keramik på et stykke bagepapir. Skær den i strimler når den er helt kølet ned, og rist den på panden med lidt olivenolie. Brug ikke for meget, tilsæt hellere lidt når du vender.

Hak ingredienserne til tapanaden i en minihakker..

Til squashen, smages mel-vandet til med salt og peber. Squashen vendes i, og skal så “shallow fry”es (altså i en wok eller pande med cirka ½-1 cm olie i bunden) i varm olivenolie. De skal serveres med det samme, sprøde og gyldne med citron til.


Reklamer

Aubergine-kikærtesalat

Denne salat hører vel egentlig mere under kategorien “hjemmedesignet”, end arabisk. Men jeg synes at den minder lidt om både baba ganusch og hummus, bare på en mere substantiel og mad-agtig måde, så den røg under arabisk… Urterne er endelig begyndt at slå rødder i haven, og min mand har fået plantet nogle som jeg næsten ikke kan lade være. Urter, hvor jeg har savnet jer. Det giver altså mad en helt ekstra dimension, som ikke kan erstattes af noget. I virkeligheden er det en meget mærkelig kategori, urter. Det kan jo være planter af stort set alle arter, farver og former.. Nogle urter kan bruges lige så meget som salat, som et krydderi. Alligevel er det en af mine absolut yndlings madvarer, det løfter selv det mest banale op til en noget helt speciekt. Bare tænk på kartoffelmaden, og hvad den ville være uden i hvert fald purløg..

  • 1 kop udblødte og kogte kikærter
  • 1 aubergine
  • 1 spsk tahini
  • en usprøjtet citron
  • Mynte, frisk, efter smag
  • Purløg klippet fint
  • God salatolie (øko, koldpresset, jomfru helst)
  • Havsalt og friskkværnet peber

Auberginen skal stikkes med en gaffel (eller noget andet skarpt), medmindre man synes at aubergine ville klæde ovnen spredt ud i et klistret lag. Så skal den bages ved omkring 180-200 grader, til den er endnu mørkere, og faldet sammen. Tag den ud, og skrap det bagte kød ud med en ske, og hak det fint. hælde i en skål, og bland tahini, citron og salt og peber i. tilføj kikærter, mynte og purløg.. smag til, og så er den færdig. lidt grim, og lidt underlig, men det er de indre værdier der tæller

Stegte grøntsager i chokoladesovs

Viva the old new world. Jaja, opskriften er ikke autentisk, men den er lækker og anderledes. Man skal nok bare prøve den, for at kunne forestille sig den lidt anderledes smagskombination. Men indianerne brugte vist nok ofte chokolade (eller kakao) i det salte køkken.. Mener jeg at kunne huske fra en sydamerikansk kogebog jeg har læst en gang. Både min evigt skeptiske mand og jeg blev i hvert fald begejstrede for denne her kombination. Opskriften er en noget anderledes variation af en opskrift fra “pure vegetarian”, som jeg har anmeldt et andet sted på denne blog (og som hører til en af mine absolut favorit kogebøger). Vi tester om retten er god kold også, for den skal måske indgå blandt retterne til Billies navngivningsfest på næste søndag.

Grøntsagerne:

  • 1 squash
  • 1 rød og en gul peberfrugt
  • 1 lille bakke cherrytomater
  • Spidskommen
  • olivenolie
  • salt og peber i moderate mængder

Sovs

  • saft af en appelsin
  • 1- 1½ fed hvidløg, revet
  • 1½ spsk honning
  • saft af ½ lime
  • et godt pift chili
  • 30 g meget mørk chokolade
  • 3 spsk god salat olie
  • salt og peber
  • 1 rødløg
  • persille eller koriander

Skær grøntsagerne i både, ved dem med spidskommen og olivenolie i et ovnfast fad, og bag dem til de begynder at tage farve (cirka 200 grader). Lav sovsen imens. Varm honning, hvidløg og appelsinsaft i en lille gryde. Tilføj chokoladen, og rør til det er helt opløst. Tag det af varmen, og tilføj limesaft, olie og chili. Smag til med salt og peber, og juster evt. med limesaft og honning.

Når grøntsagerne er færdige, vendes de med rødløget i tynde både, og den grofthakkede persille eller koriander. Til sidst hældes chokoladesovsen over. Den må godt trække lidt, men er lækker lun. Brød til at suge ekstra dressing op, er en fordel.

Rå lasagne

Nej, jeg er ikke blevet en råkostspiser. Ikke at jeg har noget overhovedet mod den trend, så længe den kun bliver brugt på børn med stor omtanke. Men det er altså fascinerende hvad man kan lave med meget heftige begrænsninger. Og rå mad er om noget sundt, i hvert fald som et supplement til noget ikke-råt.

Man kunne faktisk argumentere for at dette slet ikke er en lasagne, men en salat. Men smagen er faktisk ret overbevisende. Næste gang tror jeg, at jeg vil prøve at putte en rå “creme fraice” i, i stedet for bechamelsovs, som i denne udgave er så overbevisende, at den faktisk tænder mig lidt af :) Svampesovs eller marinerede svampe ville også være gode i, tror jeg.

Bunde:

  • Squash (men man kan bruge andet, kun fantasien sætter grænser)
  • lidt olie

Tomatsovs

  • 5-6 modne tomater
  • en lille håndfuld rosiner
  • nogle soltørrede tomater
  • purløg og persille

Bechamelsovs

  • 1-2 modne avocadoer
  • 1 håndfuld Cashewnødder
  • lidt vand
  • evt. muskatnød (revet)

Oliventapanade

  • Oliven
  • Persille

Squashen skæres i tynde skiver på langs, og marineres med lidt olie mens resten laves. Ingredienserne til bechamelsovsen blendes til det er helt glat, rosiner, soltørrede tomater og en enkelt af tomaterne hakkes fint i en minihakker, og de sidste tomater tilføjes, og hakkes grovere. Oliventapanaden hakkes efter smag. Så ligges det hele sammen som en “almindelig” lasagne, tomatsovs, tapanade, bechamel, bund etc.

Rå kage og en anmeldelse

Det er meget lang tid siden jeg sidst har blogget, og det skyldes min dejlige lille guldklump, som indtil for nylig overhovedet ikke har villet sove for sig selv.  Men det betyder ikke, at der ikke er blevet lavet mad. Bare at jeg ikke har tid til at skrive om det. Men det skal nok komme igen.

Man kan se billeder af den lille nye guldklump, hvis man er nysgerrig på voresbarn.wordpress.com .

Nå, men siden fødslen, har jeg haft en sær besættelse af raw food. Måske skyldes det, at vi var inde på “Raw 42” på en af vores aller første udflugter. Min mand brugte turen derhen til at fortælle mig, at han ikke ville spise noget der, men at jeg da gerne måtte få en gang salat :) Da vi kom, bestilte vi begge to alligevel. Jeg fik en salat med asparges og tang (som jeg elsker) og han fik den med jordnødder og squash. Det var gud! så alle fordomme faldt på jorden som en sten, og min mand elskede det også. Hans salat var klart den lækreste, men min var også god, selvom jeg ville ønske de havde skåret aspargsne i lidt mindre stykker, de var lidt overvældene i al deres råhed. Vi delte et stykke chokoladekage til dessert, som var middelmådigt af en kage at være, men da imponerende, eftersom det var råt.

Da vi kom hjem skrev jeg mig tålmodigt i køen til samtlige rå kogebøger jeg kunne finde på biblo. Jeg har fået fire indtil videre, og jeg er i hvert fald sikker på hvilken bog jeg faktisk tager ud og køber. Den hedder “Raw Food – intelligent, forførende og sund mad til alle” og den er skrevet af Jens Casupei og Vibeke Kaupert. Opskrifterne er anderledes, og ikke nødvendigvis ting man selv lige ville finde på. Der er en del salater og supper, men de er godt fundet på. Der er fx waldorfsalat, og lasagne, som vi prøvede i en lidt anden udgave. Det lækreste var dog vores egen udgave af en kage, inspireret af både den kogebog og en ok bog af Erica Palmcrantz og Irmela Lilja kaldet “Raw food for livet”. Den virker på en eller anden måde bare ikke særligt indbydende, og mange af opskrifterne er kedelige eller ser bare uappetitlige ud (fx salat uden dressing. GAB!). Men den har også sine øjeblikke, og jeg glæder mig til at smage dens råmarinerede champignon.

Men Raw food (den første) må simpelthen ejes, og jeg glæder mig til at den finder et permanent hjem i mit overfyldte kogebogsskab.

Nå, men det var den rå hindbærtærte jeg kom fra.

  • Rosiner
  • Mandler
  • Dadler
  • citron
  • vanilje
  • hindbær

Man tager lige dele rosiner og mandler (eller efter smag), og hakker dem i en minihakker, til det er klistret og nogenlunde dej-agtigt. Så er det bare at sprede stadset i et tærtefad el. li. evt. på bagepapir. Ovenpå den “dej” skal et snasket og sødt lag af ret mange dadler blendet med lidt citron og vanilje. Det er nemmest at smage sig frem. Ovenpå skal der bare gavmilde mængder friske eller frosne hindbær (jeg dryppede med lidt agavenektar på de frosne, men det er skam ret sødt i forvejen). Og voila, man har en rå tærte. Jeg synes der manglede lidt flødeskum, så jeg lavede en rå version af cashewnødder og pære blendet med lidt vand. Det bliver tykkere hvis man lader det stå, og det kan godt bruge lidt agavenektar og lidt vanilje.

Både min mand og jeg var solgt efter den tærte, og jeg glæder mig til at prøve flere, måske endda nogen hvor jeg bare følger opskriften (det er bare så svært at få alt lige når man skal bruge det)

Super enkel tomatsalat

Nogen gange skal man bare lade mindre være mere. Vi har nu flere gange fået helt fantastiske tomater, bl.a. fra årstiderne, og det er jo en uhørt luksus. Ja, jeg ved godt at vi for altid vil brænde i CO2 helvede for bare at nævne tomater i maj, men altså, de er gode. Jeg havde bare lyst til at fremhæve dem en anelse, og ellers bare nyde deres enkle tomatethed, i al dens pragt. Salaten var væk på ingen tid, og den vil blive savnet. Vi må hellere spise noget skvalderkål eller noget, for at genoprette vores karma-balance

  • Gode tomater (det er jo hele pointen)
  • friskrevet peberrod
  • frisk og lækkert purløg
  • lidt urtesalt, eller havsalt
  • Friskkværnet peber
  • Gavmilde mængder mild olivenolie (eller noget salatolie af en god og lækker slags)

Tomaterne skæres i skiver, ligges på en tallerken, og drysses med det ovenstående efter smag.

Linser med spinat italiensk stil

Jeg får ikke lavet megen mad for tiden, og den mad der bliver lavet, er meget gamle kendinge. Min mand er også i gang med at udvide hans repertoire af vegetariske retter, og han bliver bedre hele tiden. Denne her ret er enkel, nem, og lækker. Men det er en tilbehørsret, den er for kedelig uden noget til. Det er endnu en ret, som dyrker den klassiske italienske treenighed af hvidløg, citron og olivenolie. Det er muligt det er banalt, men damn, det er holder altså.

  • 1 kop linser, kogt med lidt laurbær, peber og evt. løg
  • 2 spsk pinjekerne, evt. ristede forsigtigt på en pande
  • Spinat efter smag, frosen (og optøet) eller frisk, og lige spladret sammen på en pande i uendeligt kort tid, for at miste den rå smag
  • saft af 1 citron
  • 1 lille fed hvidløg
  • en god slat af din bedste koldpressede ekstra jomfru olivenolie
  • salt og friskkværnet peber efter smag

Tjah, hvidløget hakkes meget fint, og resten blandes i en skål. Det har helt sikkert godt af at stå og trække lidt, så bønnerne får smag. Det smager også super dagen efter, selvom man nok skal tilføje lidt citron, som har det med at miste pusten.