Taj

Taj ligger centralt i københavn, lige over for Dagmar (nærmere bestemt Jernbanegade 5). Det er det bedste sted jeg har spist siden jeg er blevet vegetar (i Danmark, altså). Det er desværre heller ikke et billigt sted, men det er faktisk pengene værd. Stedet virker som om det er et bevidst forsøg på at stable så meget tung kitsch på alle overflader som muligt. Fra indgangen, med et enormt springvand med indiske figurer, til løvehovedstolene. Der er ikke mange centimeter som ikke er dækket med ornamenter. Personligt synes jeg det er fedt, det passer til maden og stemningen, og især de flotte dansende figure på springvandet, er virkeligt flotte, på en overdrevet måde.

Jeg har været der to gange fordi det er så dyrt, første gang fik vi en absolut irriterende tjener, som prøvede at sælge os mere mad hvert femte minut, til vi til sidst skyndte os at betale og smutte. Anden gang var tjeneren en sød ung pige, som fortalte at hun var datter af kokken, og som var meget benovet over at vi spiste al vores pickle og chutney (normalt er det åbenbart for stærkt for danske ganer, men hatten af for Taj, at de fortsætter med at putte chili i deres mad!).

Det absolut bedste jeg har fået derinde, var deres vegetarmenu:

Pappadam & pickles
Alu Chat
Mattar Paneer
Dal Maharani
Bangan Baji
Naan Mahiwal
Indiske Basmati ris
Raita – yogurt dressing

Det er mere mad, end det umiddelbart ser ud, og hele herligheden koster 229 kr. Man skal være minimum to for at få den. Pappadams er flade chipsagtige brød, ofte med krydderier i. De er lavet af en eller anden form for bønne eller linse. Det er forretten, og de spises med nogle rigtig lækre små skåle med forskellige pickles (som på indisk betyder surt og stærkt og oliet). Det er en ret hård start for maven, da både pappadams og pickles er ret fettede og meget krydrede. Men det smager godt, omend lidt tungt.

Hovedretterne består af ris og naan(fladbrød) med raita (yogurt med grøntsager og krydderier), og så en masse (selvfølgeligt vildt ornamenterede) skåle med forskellige karryer.

Dal Maharani, som er de absolut lækreste linser jeg nogensinde har smagt, sorte, og i en tyk, krydret sovs.

Mattar Paneer, som er paneer (den der hårde, tofuagtige instant-ost, som bliver brugt meget i indisk mad) med urter og ærter.

Bangan Baji, som er en slags karry med aubergine

Alu Chat, som er en karry (min mands yndlings) med kartofler og blomkål.

Det er simpelthen så lækkert, og så overvældende meget og varieret. Det er indisk, og det ER stærkt. Der spares ikke på fedtet, og man kan trille ud af restauranten bagefter, med et ekstra lag mod vinterkulden. På en måde, kan det næppe være et rigtigt kritikpunkt, at det er så fedt, da meget traditionelt indisk mad ER meget fedtet.  Det er faktisk muligt at spise for omkring 80 kroner + drikkevarer, så længe det holdes vegetarisk. Alligevel er det et væsentligt dyrere sted, end de fleste andre indiske. Det er bare også lige det bedre.

Spicylicious

Ja, jeg keder mig. Er sygemeldt med plukveer, maveproblemer og alskens onde ting og sager. Så derfor tænkte jeg, jeg lige ville anmelde nogle af de steder hvor jeg er blevet udsat for vegetarmad. Jeg anmelder i første omgang kun kødsteder, som har været gode, og ellers vegetarrestauranter, hvis jeg ellers kan finde sådan nogle.  Jeg nåede faktisk det grønne køkken, som nu er lukket, og havde helt oparbejdet energi til at sable det ned! Det var frygteligt! Men al min energi er fuset ud, da det ikke findes mere. SÅ:

Spicylicious på Istedgade 27, ligner et sted man kun går ind efter man har købt sin mink. Selvom den ligger i junkie-land, go figure. Men den er faktisk ikke meget dyrere end en helt almindelig dødelig middelklasserestaurant. En hovedret koster mellem 115-160 for den dyreste. Når man har kommet sig over, at man lige smuttede derind til aftensmad i utjekket tøj, og rodet hår, samt en masse posser fra de kinesiske butikker (det er man nød til, når man er så tæt på de bedste af slagsen i københavn), så er stedet meget nydeligt, med friske orkidéer, og et minimalistisk “asiatisk” design. Her kunne man tilføje en meget lang rant om orientalisme, hvordan vietnamesisk, thai og kinesisk bare ikke er det samme, at det er uatentisk etc. Det er sagt før, det behøver jeg vist ikke sige.

Al den mad vi har spist derinde indtil videre, er kommet promte, tjenerne er venlige og vidende. Maden er IKKE spicy (stærk), meget af den er overhovedet ikke, og nogle få ting har et snært af chili. Men man skal ikke ret langt ned ad gaden for at finde noget som bedre fortjente navnet.

Det er tilgengæld helt ligemeget, for næsten alle retterne kan laves med tofu (og det er god, veltilberedt tofu), og det smager bare helt super-duper. Der er orkideer og lime i vandet, men det glemmer man så snart man sætter tænderne i friske, lækre grøntsager, perfekt stegte nudler, og sej, lækker tofu. Det hele smager friskt og har det der lækre “kvalitetsbevidste” præg.

Min yndlingsret, og vi har efterhånden været der nok gange til at jeg kan have sådan en, er Pad thai,  som er stegte båndnudler med tofu, æg og jordnødder. Guf.

Og det er super skønt, at kunne spise sammen med ens kødædende kære, uden at skulle kigge på en trist salat, eller på den gang fryseblanding, som er erstatningen for ens kød.

Jeg har besluttet at uddele gulerødder på en skala fra 1-5.

Spicylicious får:

Bønnesalat

Inden jeg blev vegetar, var jeg bønne-/linsehader. Jeg syntes de smagte melede, og ulækre. Konsistensen slimmet og tør, smagen ikke-eksisterende. Falafler og Hummus havde jeg opdaget, men alle andre forme for bønner og linser kunne man jage mig med.

Nu er jeg ikke bare vegetar, men også gravid. Jeg tør ikke leve af tofu (hvilket jeg ellers gladeligt gjorde), da der er stærke indikationer på en sammenhæng mellem alzheimers og aluminium, som desværre findes i mange soyaprodukter. Jeg kan jo ikke have, at min lille bebse kommer ud og er helt glemsom. Og proteiner skal man jo have. Jeg er stadig meget glad for hummus og falafel, men det er simpelthen ikke alsidigt nok i længden. Her er en super hurtig bønnesalat, som selv jeg kan få ned. Opskriften er nok til to, eller en meget sulten.

  • En dåse bønner efter eget valg, eller en tilsvarende mængde tilberedt efter vejledningen på posen
  • En bakke ruccola -salat (eller tre store håndfulde)
  • 3 stænger blegselleri
  • 1 rød, gul eller orange peberfrugt
  • 1 skrællet gulerod
  • 1 fed hvidløg
  • saft af 1 – 1 ½ citroner
  • lidt tørret eller frisk rød chili (hvis man har lyst til det)
  • 1-2 spsk god koldpresset olivenolie
  • salt

Start med at rense og grundigt vaske alle grøntsagerne. Ruccola vaskes, tørres, og stilles til side. Selleri skæres i ret tynde skiver (1 cm), skævt. Gulerodden i lidt tyndere skiver, afhængigt af hvor megen “knas” man vil have. Peberfrugten skæres i tern. Hvidløget hakkes meget fint sammen med chilien, og bønnerne drænnes og skyldes.

Dressing: Bland citron, hvidløg, chili og olie, og smag til med salt.  Læg alle grøntsagerne og bønnerne i en stor salatskål, undtagen ruccolaen, som holdes til side indtil videre. Hæld dressingen på, og lad salaten trække i 5-10 min. Hvis man vil bruge salaten til madpakke, så skal ruccolaen ligges ved siden af, eller ovenpå. Den bliver hurtigt slatten når den får dressing. Umiddelbart inden man vil spise, blandes ruccolaen i.

    Citronris

    Havde alvorligt brug for madterapi i går, efter et hårdt besøg hos lægen. Og hvad er mere terapeutisk end indisk? Det er en sanselig oplevelse at dufte alle de forskellige krydderier, nyde den syntese der opstår mellem forskellige teksture og smagsnuancer.

    Jeg har i efterhånden mange år, først og fremmest brugt bogen “50 great curries of India” af Camellia Panjabi. Min søster introducerede den for mig, en gang for lang tid siden, inden hun blev en travl mor til tre. Vi lavede de første karryer sammen, og var begge to begejstrede for punktligheden, den enorme righoldighed, det æstetiske, og især bare resulatet, som var alle ture til nørrebro og arbejdsinsatsen i køkkenet værd.

    Bogen er også fantastisk, og selvom det er en “kødbog”, så kan alle curries laves vegetarisk. En hurtig pensum.dk – søgning, siger at den danske udgave er billigst på adlibris.dk.

    Ok, det var en laaang omvej, for at komme til det essentiele: Citronris, som jeg prøvede for første gang i går. Jeg synes det var rigtigt lækkert, selvom jeg ville tilføje mindre olie, og flere cashewnødder og mere citron!:

    • 200 g ris
    • en lille håndfuld cashewnødder
    • 1/8 tsk gurkemeje
    • salt
    • 2 spsk olie
    • 1 grøn chili, finthakket
    • 1/4 tsk sennepsfrø
    • 10 karryblade
    • saft af en citron eller to limefrugter

    Vask risen to tre gange, så lig det i blød i 30 min.

    Læg cashewnødderne i blød i 15 min.

    Bring vand svarende til 1 1/4 gange risens mængde til kogning i en gryde. Når det koger tilføjes gurkemeje, salt og ris. Risen skulle være færdig på 11 min, og al væsken absorberet. Fjern risen fra varmen, og spred det ud på en stor flad tallerken, og lad det tørre og køle af i 30 min.

    Varm olien op i en wok eller en stor pande. Steg  chilien i et minut, så tilføj sennepsfrø, de drænede cashewnødder og karrybladende. Steg i 30 sekunder. Tilføj lime eller citronsaft, så tilføj risen og rør grundigt igennem med en flad grydeske, så risen ikke bliver ødelagt. Et Violá!

    Jeg synes risen går godt med indiske retter (linser eller grøntsagskarryer) uden så megen syrlighed i sig selv. Det var faktisk nærmest godt nok til at spise alene med et par dampede grøntsager.

    Blomkålstærte

    Så er jeg tilbage! Forhåbentlig nu med mere tid og overskud til at få skrevet mine yndlingsopskrifter ned.

    jeg er blevet gift, og det blev en pescetarisk bryllupsfest.. For at spare, og fordi vi ikke rigtig kunne finde et godt vege/pescetarisk sted at få vores mad, lavede vi det meste selv. Det blev til en del tærte, da det er nemt at fryse ned.

    Personligt blev jeg ret vild med denne her super enkle blomkålstærte med et twist.

    Du skal bruge:

    • Tærtedej efter eget valg. På billedet er der brugt butterdej, som faktisk er liiige fedtet nok til min smag
    • Et blomkålshovede
    • Olivenolie
    • 1-2 fed hvidløg
    • Chili, hvis det ønskes
    • En lille portion grøntsagsbouillon
    • Et mellemstort glas oliven
    • 3 øko æg
    • 1 bæger (200 cl) syrnet mælkeprodukt, fx økologisk creme fraice, eller hytteost
    • En stor dusk persille
    • ½ spsk salt
    • Friskkværnet peber

    Forbered tærtedej, hvis den skal laves. Stil evt det store tærtefad med dejen i fryseren.

    Rens persille, skær blomkål i bukketter, og stænglen i små tern (skræl den eventuelt). Hak hvidløg og chili fint. Svits hvidløg og blomkål i olivenolien, og, når hvidløget er blevet blødt, men ikke brunt, tilsæt bouillon. Læg låg på gryden, og lad blomkålen simre til det er mørt, og boullonen er fordampet. I en skål, bland æg, syrnet mælkeprodukt, salt, peber, de drænede oliven og hakket persille til det er homogent. Bland blomkål i, og fordel blandingen i tærtefadet. Tærten skal bages ved omkring 200 g, i 35-50 min. alt afhængigt af ovnen. Fyldet skal være fast og hævet, og skorpen lækker gyldenbrun.

      Den bedste Gazpacho

      GazpachoMange gazpacho opskrifter er ret minimalistiske. Ikke et ondt ord om minimalisme, med gode ingredienser kan det være helt super. Men den aller bedste gazpacho jeg har spist er ikke minimalistisk. Det er min søde kæreste der har sammensat opskriften fra mange forskellige opskrifter. Den er som regel altid et hit med gæster, også tit med børn. Det er også min kærestes livret, så det er skam en stor ting. Det tager lidt tid, især at skære alle de grøntsagsstykker ud, som man selv kan fylde i suppen (det er måske det gør-det-selv aspekt børn bedst kan lide ved retten?). Det er en rigtig sommeropskrift, og den kan forberedes mange timer i forvejen (det skal så bare på køl). Det smager faktisk bedst vis det får lov til at stå lidt. Mandlerne er måske min personlige yndlingstilføjelse til suppen, det giver den en mere madagtig smag, og suppen bliver mere end en glorifiseret virgin mary. Det at der er fyld i suppen, gør også at man mere føler at det er noget man spiser,  og ikke en slags tomatdrik. Det er også lækkert og sprødt med lidt forskellige smags og konsistensoplevelser i suppen.

      Gazpacho

      • 1½ skiver syrligt brød med en lidt sej “krumme”. Irmas “primitivo” er helt perfekt
      • 2 spsk rødvins eller sherry eddike
      • 2-3 dl tomat passata (for himmelske resultater, brug årstidernes “mosede tomater”)
      • 5 smuttede mandler (man kan til nøds bruge cashewnødder)
      • to “stilke” mynte
      • 5 “stilke” merian eller 1 spsk tørret merian
      • 1 fed hvidløg
      • evt ½ frisk chili (ikke for stærk)
      • 1 rød peber
      • ½ agurk
      • 1 spsk god olivenolie
      • 1 forårsløg
      • ½ liter iskoldt vand
      • isterninger

      “Fyld”

      • 4-5 skiver af samme brød som til suppen
      • ½-1 spsk olivenolie
      • 1 grøn peberfrugt
      • ½ agurk
      • 100-200 gram sorte oliven
      • ½ rødløg

      Selve Gazpachoen:

      Riv 1½ skiver brød i grove stykker, og put det i en skål (evt. blenderskålen, hvis du har sådan en). Hæld eddiken over, og lad brødet suge eddiken. Skræl agurken, og fjern kernerne med en teske. Skær halvdelen i grove stykker, og tilføj det til brødet,. Fjerne kerner, stilk og membran fra peberfrugten, og skær den i grove stykker. Læg den i skålen til agurken. Tilføj de smuttede mandler. Vask merian og mynte, og pil bladene af stilken. Tilføj bladene. Rens forårsløget, fjern rødder og den grønne top, og skær det i grove stykker. Tilføj det til skålen.  Tilføj hvidløgsfedet, evt. chilien og tomat passataen. Blend suppen (enten med stavblender eller i en almindelig blender) til den er helt ensartet i konsistensen. Bland olien i suppen, og sæt den på køl

      Til fyldet:

      Varm olien i en pande. Rist brødet på begge sider i olien til det er brunt og sprødt, og skær det i firkanter på cirka 2×2 cm. Skær resten af den skrællede og “udkernede” agurk i skiver af cirka 1 cm. Vask, udkern og fjern membranen fra den grønne peberfrugt og skær den i grove terninger på størrelse med brødet. Skær olivenerne i skiver (hvis de er udkernende, ellers skær bare “kødet” af med en kniv). Skær rødløget i super tynde skiver. Fordel det hele i små skåle.

      Fortynd suppen efter smag (tilsæt evt. salt), og tilføj isklumperne. Hæld i en skål, og put lidt af hver slags fyld i.

      Den bedse Gazpacho

      Big Green Burger

      Jeg havde oprindeligt forestillinger om aldrig at røre køderstatninger med en ildrager.. men så støtte jeg ind i en artikel (som jeg desværre ikke kan finde igen) om hvordan deltagerne i reality showet “Hell’s Kitchen” fik serveret tre klassiske retter, og ingen af dem opdagede at kødet ikke var kød. Det lyder vildt, og ikke så lidt fascinerende. Hvis køderstatninger virkeligt er blevet så gode, så må de prøves. Jeg indrømmer gerne at jeg elsker kød, og hvis man faktisk kan få den rigtige smag uden reelt at spise dyr, ja så er jeg helt med på den. Jeg har derfor sat mig for at gumle mig igennem udvalget af køderstatninger på markedet. Jeg startede med det første mærke jeg støtte ind i: Big Green Burger, som jeg fandt i en grønthandler på nørrebro. Det så umiddelbart ret ækelt ud, i en gennemsigtig plastikpose. Ingredienserne bestod mest af rødbede, selleri og løg. Tjah, “hvo intet vover”, tænkte jeg, og lagde dem i kurven til mine papadams, flækkede grønne ærter, og grøntsager galore. Min (kødspisende) kæreste ville også gerne smage, så jeg lavede to “klassiske” burgere, godt nok med grov- ciabatta, men ellers helt normale. Med tomat, agurk, løg, creme fraiche og ketchup. “Burgerne” lugtede lidt fælt af indelukkede og triste grøntsager, men det lignede en anelse, så vi holdt modet oppe.

      Big Green Burger

      Jeg blev helt glad ved synet: det ligner en burger! Desværre var det allerede fra første bid en brat opvågning. “Kødet” har en helt forkert konsistens, det smuldrer, og har slet ikke noget bid. Selve smagen er ubehagelig og kedelig grøntsagssuppe-agtig. Vi måtte begge tage os sammen for overhovedet at få det ned. En grillet skive squash eller aubergine havde været hundrede gange bedre.  På en ko-skala fra et til ti, får Big Green Burger:

      Thai “salat” med glasnudler

      Det her er en af vores yndlingsopskrifter. Salat er sprød og lækker, alle grøntsagerne kan smages individuelt, men samtidig er dressingen lækker og skarp. Nudlerne gør det til et rigtigt måltid.Man kan bruge mange forskellige grøntsager, og flere typer passer end man umiddelbart skulle tro. Opskriften er til to personer

      Temmeligt meget grønt f.eks

      • tre gulerødder, skrællet og skåret i trekanter
      • 1 rød peberfrugt, skåret i stave
      • 6 tomater i tynde både
      • 1 agurk, udskrabede kerner, og skåret i stave
      • 1 rødløg, eller andet mildt løg
      • 1 mellemstor pakke glasnudler
      • Peanuts eller cashewnødder

      Dressing

      • 4-5 koranderrødder, gerne med stilk og blad også, grundigt vasket
      • 1 fed hvidløg
      • tommelfingerstort stykke ingefær
      • saft af to citroner
      • saft af en lime
      • 1 tsk sukker, eller en lille håndfuld steviablade
      • 2-3 rawit chilier (eller andre stærke røde chilier)
      • 2-3 spsk soya

      Hæld kogende vand over glasnudlerne, og lad dem stå nogle få minuter. Når der stadig er en smule bid i dem, skyld dem i koldt vand, og lad dem dryppe af. Blend alle dressing ingredienser sammen, og blend dem (man kan fjerne frøene fra chilierne, hvis man ikke kan lide det alt for hot). Skær løget i tynde både, bland det hele med dressingen, hak evt. peanutsene groft, og drys dem over salaten. Skal spises inden for et par timer, ellers bliver nudlerne helt bløde, og grøntsagerne kedelige

      Thasalat

      Kold avocadosuppe

      Denne suppe er både enormt nem, og enormt hurtig at lave.  Jeg har efterhånden lavet den et par gange, og jeg synes den er ret tilfredstillende.  Min niece kunne også lide det, og så var det specielt sjovt at se hende spise det med hele ansigtet. Billedet blev ikke så godt, faktisk ser suppen lidt klam ud, men den er altså meget lækker, og slet ikke så uæstetisk.

      Til en person:

      • 1 avocado
      • 1 del yogurt
      • 1 moden tomat
      • ½ fed finthakket hvidløg eller tilsvarende mængde hvidløgssmagende urt
      • Citronsaft
      • Salt

      Blend det hele pånær citronsaft og salt til en grov konsistens. Smag til med salt og citronsaft. Server og spis.

      Frisk grønt i kokosmælk

      Efter Buddha’s delight, havde jeg virkeligt lyst til noget som ikke var lavet af dåse eller var udblødet. Noget enkelt, men som havde smag. Det her er min udvidede udgave af en thaigrøntsager simret i kokosnøddemælk.

      • 1 ½ dl kokosmælk
      • 3 koppefuld friske grøntsager (f.eks. spinat, bønner, broccoli, blomkål, peberfrugt, gulerødder, glaskål. Kun fantasien sætter grænser)
      • tommmelfinger stort stykke ingefær (eller endnu bedre, galangal)
      • 2 fed hvidløg
      • 2-3 (eller efter smag, de er stærke) friske små røde chilier (rawit, thai-chili eller birds eye chili)
      • 1/3 tsk salt
      • evt. 1-2 koriander rødder

      Alle grøntsagerne skæres i mundrette bider. Varm kokosmælken i en wok el. lignende. Grøntsager som skal koges i længere tid (bønner, broccoli, blomkål) lægges i mælken, og simrer ved relativt svag varme. Imens støder man ingefær eller galangal med hvidløg, chili, korianderrod og salt til en grov pasta i en morter. Når grøntsagerne er næsten kogte, tilsættes grøntsagerne, som kun skal have kort tid. Når det er næsten helt færdigt, tilsætter man krydderpastaen. Man kan evt. drysse med nogle korianderblade.