Hvem elsker ikke hummus? Det er så nemt at lave, og så dejligt cremet og lækkert. Man skal virkelig være kræsen for ikke at kunne lide det. Vi spiser det relativt tit. Enten som dip til grøntsager, som del af et grøntsagsret-orgie (middelhavsstil) eller som på billedet i en wrap. Her sammen med dampet spinat, hakket tomat, hakket peberfrugt og lidt yogurt (det kan erstattes af soyayogurt, eller nemt udelades). Det er gud. Min mand er ikke vegetar, og han elsker det. Jeg kender kun en enkel, som ikke kan lide det, og han kan alligevel ikke lide noget, så det håbløst :)
Desværre bliver alle mine billeder lidt triste at se på. Det ligner lidt en illustration fra en tredserkogebog, men de flotte billeder kommer til at vente til sommer, hvor lyset er bedre.
Der er mange skoler inden for hummus. Der er nogen som hælder enorme mængder olivenolie i deres hummus, og der er nogen som putter mælkeprudukter i. Jeg kan godt lide denne her ret enkle udgave, tilgengæld gør jeg den uatentisk ved tit at bruge pinto-bønner (som bare er så lækre) istedet for de traditionelle kikærter/hestebønner. Den smager også fint med kikærter, men pintobønner er bare lækre! Lidt mere bløde og cremede. Man kan bruge hvad man vil.
- 125 g bønner, udblødte og kogte (eller en dåse)
- saft fra en halv øko citron
- revet skræld fra en hel øko citron (kun det gule)
- 1 spsk tahini (jeg sværger til økotahini, andre til den honningfarvede arabiske)
- 1/2 fed hvidløg
- lidt chili, gerne frisk
- Olie (oliven) og vand efter smag
- salt og peber
Og opskriften er simpelthen enkel: stavblender til det er en blød, lækker pure. Er den for tør, tilsættes vand eller olivenolie. Smag til med salt og peber. Man kan hælde nogle sorte oliven i, hvis man kan lide det, eller soltørrede tomater. Friske krydderurter er også super lækkert. Der er mange muligheder, men den helt enkle hummus med en masse grønt til, det er i sig selv en nydelse.
You must be logged in to post a comment.