Burrito vegetarstil

Denne opskrift er faktisk ikke en “rigtig” opskrift på burrito, men snarere et forslag til at bruge andre opskrifter sammen. Jeg ville vildt gerne lære at lave “rigtig” mexicansk mad, og jeg har faktisk, for lang tid siden, købt en super autentisk mexicansk kogebog. Men ud over at mere end halvdelen af opskrifterne indeholder kød eller fedt fra dyr, så er opskrifterne også så autentisk, at de bare ikke er til at lave. Der er en milliard ostetyper, jeg aldrig har hørt om før, og især chiliudvalget er bare enormt. Jeg har kunnet finde to af de chilityper som bliver brugt i bogen, nemlig habenero og jalapeno, og der er måske ti andre vigtige typer. Dessuden er “Massa” : en masse af majs og andet, man bruger til at lave tortilla og stort set alt andet, en hoveindgrediens i næsten alle retter. Og nej, det har de sjovt nok ikke i Irma. så min mexicanske mad er håbløst uatentisk. Men den smager godt.

Jeg håber stadig, at det en dag bliver populært at lave mexicansk mad fra bunden, så vi kan få alle de ingredienser som skal til. Hvem ved, måske bliver det moderne. Hvis gammelt dansk mad, som romfromage kan blive det, så kan mexicansk vel også. Flere krydsede fingre virker bedre :)

Jeg plejer at vælge nogen eller alle nedenstående typer fyld til både tacos, nachos og burritos. Der er ikke nogen der har brokket sig endnu :)

På nachos smager det bare godt, liiige at varme dem i ovnen med ost, ligesom på stort set alle danske cafeer :)

2010
01/07
CATEGORY
Lacto-vegetarisk
Mexicansk
1 kommentar

Rodfrugtesuppe

Grøntsagssupper af den danske, cremede art, er så nemme og hurtige at lave, at alle burde kunne lave dem. Man kan bruge stort set alle de triste rodfrugter og grove grøntsager som begynder at hænge med hovedet bagerst i køleskabet. Jeg ved at mange elsker at spise dem bare som de er, personligt synes jeg der skal noget pang ned i midten af sådan en, hvis jeg skal holde ud og spise den hele. Her er det lidt avocado-salsa, fordi vi havde en avocado og en enkelt tomat tilbage. De er hakkede, og blandet med citronsaft og lidt salt. Men pang kunne være mange ting. En lyn pesto eller bare lidt urter med hvidløg og noget surt, nogle oliven, lidt syltede hvidløg. Det er op til ens fantasie, lyst og køleskabsindhold.

Retten kan meget nemt laves vegansk ved at bruge soya yogurt, oatly eller soyafløde (som jeg personligt synes smager bedre end ko-fløde).

  • 1-2 fed hvidløg, grofthakket
  • Cirka 5 deciliter rodfrugt, fx kartofler (med skræl!), gulerødder, persillerod, pastinak, selleriknold eller jordskok
  • Olivenolie
  • hjemmelavet bullion eller 1- 1½ bullionterning
  • vand
  • Syrnet mælkeprodukt eller madlavningsfløde (økologisk, naturligvis)
  • salt og peber

Rodfrugterne renses, skrælles hvis det er nødvendigt, og hakkes i grove stykker. I en relativt rummelig gryde, svitses hvidløget til det er blødt, ikke brunt! Hæld rodfrugterne i, og lad dem få lidt varme. Derefter hældes bullion eller vand og bullionterninger ved, så det lidt mere end dækker. Rodfrugterne koges møre på cirka 15- 20 min. Derefter blendes de med en stavblender. Smag til med salt og peber, fløde og syrnet mælkeprodukt. Ristet surdejsbrød smurt med hvidløg og dryppet med god olivenolie, er fantastisk til.

2010
01/05
CATEGORY
Billigt
Dansk
Lacto-vegetarisk
Kommentarer lukket til Rodfrugtesuppe

Tofu og nudler i hoisin sauce

Denne nudelret er helt hjemmeopfundet, den kunne laves på den tid det tog at koge vand, og derefter koge risnudler (og de skal ikke koge længe), og den smagte virkeligt godt.

Hoisin sauce er endnu en essentielt sauce, som alle bare burde have. Den er sødlig og salt, og den indeholde bl.a. fermenteret tofu. Den smager bare super skønt, og den kan gøre alt lidt mere interessant.

I denne ret har jeg brugt en grøntsag jeg fandt i en kinesisk købmand (China World ved Istedgade), men den kan erstattes af mange andre slags grøntsager efter smag. Den skal helst ikke smage for stærkt igennem. Man kan også helt udelade det grønne i denne ret. Jeg tilføjede også friske blade sød thai basilikum, igen er det noget som man sagtens kan udelade. Jeg havde det bare tilfældigvis i køleskabet.

Dette er ikke en autentisk kinesisk ret, den er bare holdt i den stil, og den indeholder  en del kinesiske ingredienser.

  • 1 pakke fast tofu
  • ½ pakke kinesiske nudler efter eftet valg
  • 1 grøntsag, fx pak choi, agurk, svampe eller spinat
  • 1 fed finthakket hvidløg
  • samme mængde ingefær, finthakket
  • 2 spsk hoisin sauce
  • ½ spsk soya
  • evt. lidt vand
  • 1 lille håndfuld peanuts

Rens og klargør grøntsagen, hak den i mundrette bider. Kog evt tofuen i lidt saltet vand et par minuter, ellers hak den i terninger af cirka 1½ cm. Sæt vand over til pastaen. Panda-potte steg tofuen (meget ond grund til dette navn), ved at varme lidt olie i en wok (eller pande) og steg tofuen ved jævn varme, til den er delvist gylden og sprød, og blød i midten (det tager lidt længere end at friture stege, men det suger væsentlig mindre olie). Tilføj hvidløg og ingefær, og lynsteg til de lige akkurat er blevet lidt bløde (1 min cirka), det må ikke blive brunt. Tilføj grøntsagen, og alt afhængigt af om den trækker vand, tilføj lidt vand, så det ikke bliver for tørt. Husk at koge nudlerne, når vandet koger. Lynsteg det hele til grøntsagerne er lidt blødere, men stadig sprøde og lækre. Tilføj hoisin sauce og soya. Smag til. Dryp nudlerne af i en si, og vend dem i retten. Server med det samme, og drys med peanuts. Guf!

2010
01/05
CATEGORY
Kinesisk
Vegansk
3 kommentarer

Agurker i chili bean sauce

Denne her ret smager bare så godt, at jeg kunne leve af den. Det er en tilbehørsret, og den er kinesisk.

Den er voldsomt hurtig at lave.

Chili bean sauce kan fås i alle kinesiske købmænd. Det er så genial en ingrediens, at alle burde have et glas stående. Man kan nemt lave en hurtig tofuret, som bliver virkeligt interessant med chili bean sauce.

  • 1 agurk
  • 1 spsk chili bean sauce
  • 1 spsk soya
  • ½ spsk riseddike eller lagereddike
  • ristede sesamfrø til pynt og knas

Alt afhængig af smag og tålmodighed, kan agurken udkernes og skrælles (jeg elsker skræl og kerner, så jeg gør det aldrig). Derefter skæres den i tynde både. I en stor skål blandes chili bean sauce, eddike og soya. Smag på dressingen, den skal være salt og lidt sur, stærk og bare dejlig. Derefter blandes agurkebådene i. Jo længere de ligger i dressingen, jo mere smager de. Inden serveringen drysses med ristede sesamfrø.

2010
01/05
CATEGORY
Kinesisk
Vegansk
Kommentarer lukket til Agurker i chili bean sauce

Selleri i soya og eddike

Jeg kan bare ikke huske hvor jeg har opskriften på denne ret fra. Den er super enkel, og enormt hurtig at lave. Den er kinesisk, og passer godt som tilbehør til stort set alt kinesisk. Den lyder måske for enkel til at være lækker, men jeg har endnu ikke mødt nogen, som ikke kan lide den sure, salte, sprøde smag. Man kan nemt lave den en dag i forvejen, eller gemme rester til dagen efter. Det bliver sellerien bare endnu bedre af. Man kan også udelade ingefær, og lave den samme ret med agurkestænger.

  • En halv pakke selleri
  • 2 spsk soya
  • 1½ spsk riseddike, eller lagereddike
  • finthakket ingefær efter smag
  • nogle dråber sesamolie (kinesisk) – bare en mulighed

Skyld sellerien grundigt. Skær den i en skæv vinkel, i cirka ½ cm tykke skiver. Bland soya og eddike i en skål der kan holde det hele. Smag på dressingen. Den skal være salt og syrlig, men ingen af delene skal overvælde. Drys ingefær i efter smag, og vend omhyggeligt sellerien i blandingen. Retten bliver bare bedre af at stå og trække. Lige inden serveringen, kan man dryppe med lidt sesamolie.

2010
01/05
CATEGORY
Kinesisk
Vegansk
Kommentarer lukket til Selleri i soya og eddike

Vegetarisk bang bang, eller mærkelig smag i vegetar udgave

Hvis man er rigtig glad for kinesisk mad, og går lidt op i det, så er “Bang bang chicken” eller “strange flavor chicken” nok noget man er stødt på. Desværre er danske “kinesiske” restauranter sjældent specielt interessante, og de serverer fire forskellige relativt kedelige retter med forskellige former for kød: karry, sur/sød, salt og evt. østersovs.

Jeg kan ikke prale med at have opdaget kinesisk madlavning selv. Min ekskæreste boede i den kinesiske ghetto i Milano, og da vi flyttede sammen, besøgte vi hans forældre der. Han introducerede mig for en hel anden madopfattelse. De kinesiske restauranter her var skabt til kinesere, og der var sjældent en eneste ret på menukortet jeg kunne genkende. Her var vi de eneste (ok, jeg var) nordeuropæere, og ofte absolut de eneste som ikke var kinesiske. Spisestederne varierede fra enorme, til helt små frokostkøkkener, fra minimalistisk, til kitschy, men ikke på en måde jeg nogensinde har set før. Lydende og duftene var anderledes og spændende, og der var supermarkeder og massere af små butikker som tydeligvis kun var målrettet mod et kinesisk publikum. Selv i gaderne var der kun kinesere, den enkelte italiener var undtagelsen. I slagteren vindue lå store mængder kyllingefødder, fyldte bladindpakkede dimmere, vi aldrig fandt ud af hvad var. Der var også en butik som kun solgte tofu!

Det var svært at kommunikere, de fleste i denne del af byen talte hverken italiensk (eller meget lidt), engelsk, tysk eller noget som helst andet jeg kan sige andet end “hej” og “tak” på. Det var helt sikkert min yndlings bydel, selvom de italienske dele også er fantastiske og fascinerende. Alt var nyt, spændende og usmagt! Her smagte jeg for første gang hundredeårsæg med silketofu og zaizai: Andeæg som er lagt i et askelag i lang tid, hvorefter hviden bliver helt gennemsigtig og grå, og blommen nærmest sort. Zai zai er syltet, meget salt og surt roe. Nudelsuppe var det også førstegang jeg fik på den måde. De var fyldt med nærende, tykke, hjemmelavede og friske nudler, helt friske sprøde grøntsager og tit med et generøst drys syltede grøntsager ovenpå. I suppen kunne man så hælde forskellige smagsgivere, og selv afgøre balancen mellem surt, stærkt og salt. Her blev jeg introduceret til “hjerteløse grøntsager” (som jeg stadig ikke helt ved hvad er), friske lynstegte soyabønner. Ja, det var faktisk første gang jeg smagte tofu. Og her var variationerne uendelige. Der var seje, røgede striber i stærke sovse, uendeligt tilfredstillende dybstegt “hård tofu”, hård tofu i supper som dejlig kontrast til slimmede (men lækre!) skyøresvampe og sprøde friske grøntsager. Og der var den bløde, milde silketofu, mildt komblimenteret med saltede eller søde grøntsager. For slet ikke at nævne den fermenterede tofu, som slet ikke minder om de andre i hverken konsistens eller smag. Den har en dyb, lagret og heftig smag, og bruges som krydderie i mindre mængder, fx i “chili bean sauce”

Dette indlæg ville aldrig blive færdig, hvis jeg skulle gennemgå alle de skønne ting jeg opdagede i Milanos kinesiske ghetto. Men min kærlighed til kinesisk mad startede her. Det må være verdens mest varierede køkken (hvis det da overhovedet er bare et), og det er desværre meget overset og misforstået i Danmark. Vi har desværre ingen kinesisk ghetto, men der er i hvert fald en butik som nærmer sig det autentiske. Den hedder “China World” og den ligger lige bag hovedbanegården på Istedgade siden. Her ligger en masse fantastiske butikker, både thai, afghanske og kinesiske.  Det er altid sjovt at komme derhen og vandre imellem en masse uopdagede grøntsager (og der plejer altid at være en del jeg aldrig har set før, trods uendelig nysgerrighed og et skab fuld af kogebøger). Her kan man også nemt finde ingredienserne til fx den ret jeg vil skrive om i dag.  Ellers er det sikkert muligt at stykke sammen fra forskellige “tyrkiske” grønthandlere, supermarkeder m.m.

Smagen på retten er ret speciel. Opskriften er en viderudvikling fra en af mine absolut yndlings kogebøger: “Sichuan Cookery” af Fuchsia Dunlop. Sichun er et ret stort område i kina, og maden herfra har sin helt egen, specielle stil. De er glade for stærk mad, chili og sechuang (som staves på mange måder) peber. Ja, der er rigtig meget at sige om den stil, men det gør Fuchsia Dunlop nu meget bedre. Bogen er ikke vegetarisk, men det er muligt at lave mange af opskrifterne om. Og så er de ofte tilmed veganske.

I denne opskrift har jeg brugt et køderstatningsprodukt jeg fandt i China World (ikke langt fra hovedbanegården). Det meste af skriften er kinesisk, men der stod dog at det var vegetarisk. Jeg lagde det først i blød i kogt vand i 10 min, derefter stegte jeg det på panden med risvin (man kunne lige så godt ha’ brugt sherry) og lidt soya. Det havde en absolut speciel konsistens, men det var tydeligt “kødagtigt”. Der havde ikke megen smag, men en ret tør, lidt ubehagelig lugt. Det ville sikkert smage bedre sammen med en masse grøntsager, men min mand syntes det var lækkert.

Jeg synes det var helt ud spiseligt. Jeg er ikke sikker på det er tiltænkt som køderstatning, så jeg har valgt ikke at vurdere det på en kødskala. Min vurdering bliver, at konsistensen rammer ret godt, omend det er lidt blødt, smagen er ikke ubehagelig. Men jeg ville foretrække noget andet. Fx tofu eller frisk gluten. Ikke som erstatning for kød, men i og for sig selv. Til retten kunne man sikkert også sagtens bruge  “tunge” grøntsager som f.eks. broccoli eller aubergine.

  • 300- 400 g grøntsag, tofu (dybstegt og hård), gluten eller andet man har lyst til
  • 1 spsk sukker
  • 1½ spsk soya (lys)
  • 1½ spsk chikiang eller sort kinesisk eddike
  • 2-3 spsk økologisk tahini (den fra Rømers skulle være bedst)
  • 1 tsk sesamolie (den asiatiske mørke slags)
  • 1 spsk chiliolie (som er groft chilipulver stegt i en neutral olie til det sydder om chilien. Det holder sig super lang tid)
  • 1 spsk tørristede sechuanpeber, som derefter males fint (fx i en morter eller kaffemølle uden kaffe)
  • evt.  ristede sesamfrø til at drysse over.

Eddike soya og sukker blandes sammen i en skål til sukkeret er opløst. Resten af ingredienserne blandes i, på nær “køderstatningen”. Til sidst hældes sovsen over grøntsag/køderstatning. Man kan evt. servere agurkestænger til, og drysse med ristede sesamfrø.

Ja, denne ret ser ikke specielt lækker ud, men den smager altså virkeligt godt. Hvis man serverer den sammen med farvestrålende kinesiske grøntsager, så er der alligevel ingen der ligger mærke til det :) Og det smager godt.

2010
01/05
CATEGORY
"Kød erstatninger"
Kinesisk
Vegansk
Kommentarer lukket til Vegetarisk bang bang, eller mærkelig smag i vegetar udgave

Bruschetta med tomat

Desværre har min graviditetskvalme besluttet at den synes det er så hyggeligt her, at den vil blive hængende selvom jeg efterhånden er knap 4½ måneder gravid. Jeg har sjældent lyst til ret meget, når det er værst, men det hænder der lige er en ting jeg kan holde ud. I starten var det pizza med gorgonzola (helst kold), men den fase er jeg heldigvis ude af. I dag var det eneste der kunne hjælpe Bruschetta med tomat.

Jeg har længe elsket bruschetta, selvom jeg ikke har fået eksperimenteret meget med fyld. For bruschetta er jo faktisk brødet, som er blevet “smurt” med hvidløg, og derefter dryppet med olivenolie. Man kan putte mange gode ting på sådan et lækkert brød, men min yndlings er alligevel restaurantklassikeren med friske tomater og basilikum. Brødet skal helst være sådan et super lækkert surdejsbrød (men altså, hvidt). Jeg bruger alligevel tit billigt ciabatta (som iøvrigt udtales “Tjahbatta” og ikke Siabatta, bare lige får at få det på plads med det samme). Ja, jeg kommer sikkert i mad-helvede engang, det går altså meget godt. Og så nyder jeg luksusudgaven endnu mere, når jeg får den engang imellem.

  • 2-3 gode skiver surdejsbrød (hvidt)
  • 2-3 modne, supertomater (afhængigt af brødet størrelse)
  • 1/4 håndfuld frisk basilikum
  • Salt
  • 1 fed hvidløg
  • God olivenolie, koldpresset, ekstra jomfru og helst økologisk

Hak tomaterne i cirka 1 cm tern (det må godt være lidt rustikalt). Vend dem med salt (et gavmildt nip), og læg dem i en si over vasken, og lad det trække i en halv til en hel time. Rist brødet, gerne på en rustikal måde, som f.eks. på en grilpande/gril. Brødristeren er også ok.  Skræld hvidløgsfedet. Kør hvidløget hen over det nyristede brød, så det bliver “smurt” hen over brødet. Lad være med at bruge hele fedet! Frisk hvidløg er temmeligt heftigt, så brug kun så meget som du ønsker. Hak basilikum groft, bland det med tomaterne. Stænk brødet gavmildt med olivenolie, og fordel tomaterne på brødet.

Enkelt, friskt og genialt

2009
12/21
CATEGORY
Italiensk
Opskrifter efter type:
Vegansk
Kommentarer lukket til Bruschetta med tomat

Panerede porre

I går skulle vi til julefrokost med min familie, og jeg tænkte det ville være smart at medbringe lidt mad til mig og Foster-lein. Julefrokost er tit kødorgier, og det er trist at se alle andre gå amok, mens man selv tygger drøv på en fuldkornsbolle.  Lidet vidste jeg, at min far i år gik amok i grøntsagsretter fra “Det sunde køkken”, så det meste af maden viste sig faktisk at blive vegetarisk. MEN, jeg fik prøvet en opskrift, som jeg ikke engang kan huske hvor jeg har set. Jeg kan derfor ikke så godt citere, men jeg har sikkert ændret en del alligevel.

De smagte ret godt, omend jeg ikke havde syntes det var friskt og lækkert nok til en hovedret. De var sprøde, og milde.

  • 3 porre
  • ½ flute, eller en tilsvarende mængde lyst brød
  • 1 æg
  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Paprika
  • 1 citron

Rens porrene, fjern den grønne top og de yderste lag (men gem dem i fryseren eller køleskabet til en bouillon en dag). Skær dem i passende stykker (jeg synes tre per porre var passende). Damp porrene i en gryde med meget lidt vand, til de er møre (tjeck, men det tager cirka 10 min).

Imens hakkes brødet fint i en minihakker, eller med massere tålmodighed og en stor kniv. Salt (mere end man tror), peber og paprika blandes i det finthakkede brød. Pisk ægget i en skål for sig.

Når porrene er færdige, skal vandet hældes fra, og de skal køle lidt ned.  Hvis porrene er meget tykke, kan man halvere dem på langs, ellers trykker man dem lidt flade, tørrer dem med et stykke køkkenrulle, dypper dem i æg og i brødblandingen, og steger dem ved medium lav varme, til de er gyldne og sprøde i olivenolie. Server dem med citron.

2009
12/21
CATEGORY
Dansk
Opskrifter efter type:
Ovo-vegetarisk
Kommentarer lukket til Panerede porre

Grønkålstærte

En kæmpe bunke frisk grønkål, var der i årstidernes kasse i denne uge. Og hvad skal man stille op med sådan noget? Jeg spurgte på www.vegetarkontak.dk, og fik en masse spændende bud på opskrifter. Jeg havde lyst til noget som kunne være et måltid i sig selv. Først lavede jeg en stuvning, efter Pollys opskrift . Svampe havde vi ikke, så det blev løg, hvidløg, soyafløde og bouillon, med grønkål stegt blødt på en pande. Det i sig selv smagte rigtigt godt! Men vi tilføjede tre æg til den kolde pande, rørte det hele godt sammen, og hældte det i en tærte. Vi strøede med øko-ost, så fik hele retten 35 min i ovnen, og det blev en rigtig lækker tærte. Cremet, grøn og nok til at give mig lyst til at prøve grønkål en anden gang.

2009
12/20
CATEGORY
Dansk
Lacto-ovo-vegetarisk
Opskrifter efter type:
Type vegetarmad:
Kommentarer lukket til Grønkålstærte

Den bedste salatdressing

Hveranden uge får vi en kasse med grønt fra årstiderne, og det er på mange måder lidt af en udfordring. Alle de grøntsager jeg normalt går en stor bue udenom, dem får vi alligevel. Så er det bare med at være kreativ. Salat er en af den type grøntsager jeg tidligere har dømt for kedelig til at komme på mit bord. Efter en hel opvækst hvor salat bestod af hakket iceberg salat (eller som min mor siger: Iceberger, hun er psykologuddannet) med tomater og agurker i skiver. På bordet stod så en ækel light dressing man kunne hælde over den triste blanding. ADH! Jeg vågner stadig med sved på panden, ved tanken om at skulle spise det stads igen. Men det er faktisk uretfærdigt over for salatgenren. Så da der er dukket hele salathoveder op i vores kasse tit og ofte, er salat nu et fast punkt på menuen. Og et vi begge er glade for.

Min mands yndlingsdressing, er denne franskt inspirerede sennepsdressing.

  • 1 fed hvidløg, meget finthakket
  • 1 lille rødløg, hakket i små tern
  • ½ spsk sennep
  • 1½ spsk eddike (fx rødvins eller hvidvins) eller samme mængde citronsaft
  • 2 spsk god koldpresset øko olivenolie
  • 1 spsk sukker (eller hvis man er en ond bi-udnytter, samme mængde honing)
  • Salt så det passer
  • Friskkværnet sort peber
  • Lidt meget finthakket frisk chili (kan udelades)

Det hele hældes i en skål, og piskes med en gaffel til olien og eddiken bliver helt glat og lækker. Så smages det til med salt og sukker. Den skal være sød og lidt stærk, med bid fra hvidløg og løg. Et salathovede (som er vasket og tørret grundigt!) er en god modtager. Dressingen skal altså på inden det serveres, men kun to nanosekunder før, da den hurtigt bliver slap og kedelig (salaten). Det skal vendes i dressing så al salat er dækket af et lækkert glinsende lag. En anden lækker mulighed er at “skrælle” gulerødder, rødbeder og evt. andre rodfrugter helt op, så man får nogle lange, tynde strimler af dem, som båndspaghetti. Her må de gerne stå i dressingen i et stykke tid, de er lidt mere hard core.

2009
12/20
CATEGORY
Fransk
Raw
1 kommentar